Italien

MED DEMS I ITALIEN

Forklaring: M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad
 
Dag 1 29. maj 2013 Afrejse fra København kl. 0845 for via München at flyve til Pisa med ankomst kl. 1245. Fra lufthavnen tager vi til den vidunderlige renæssanceby Lucca og mit foretrukne BB, som ligger ved den berømte, runde Amfiteatro-plads midt i Lucca. Om aftenen spiser vi en dejlig middag i byen.
Overnatning BB i centrum af byen.
 
Dag 2   Vandring til San Pellegrino in Alpi. Ca. 7 timers vandring
San Pellegrino in Alpe er et klassisk pilgrimsmål øverst på højderyggen, der løber fra nord til syd. Dagens vandring går opad gennem små bjerglandsbyer, vinmarker og skov. Turen begynder ved den lille landsby Ceserana (min landsby og ved mit hus) tæt på områdets charmerende hovedby Castelnuovo di Garfagnana.
Det er en meget varieret vandredag, hvor landbrugsland afløses af skov og igen af uforstyrrede udsigter øverst på højderyggen. Vi når frem til San Pellegrino sidst på eftermiddagen. Vi skal overnatte på Albergo L'appenino hvor vi også spiser. Lige over for hotellet ligger en lille cafe, hvorfra der er en fantastisk udsigt ned gennem den grønne dal.
Overnatning: Albergo L'appenino hvortil bagagen er blevet kørt.
M/A
 
Dag 3   Vandring til Il Casone. Ca. 6 timers vandring
Vidunderlige udsigter fra bjergtoppen. Vi forlader San Pellegrino efter morgenmaden, krydser vejen og følger de røde mærker frem til Albergo Lunardi, som ligger ved et mindre skisportsted. Stien er fin, og man krydser gennem et afvekslende landskab. Albergo Lunardi er et glimrende sted at få en kop formiddagskaffe. Vi fortsætter over vejen og følger de røde mærker tilbage op på højderyggen. Turen fører ad højderyggen over ubrudte, svimlende udsigter ned over dalen.
Dagens vandring er meget flot og tilfredsstillende.
Vi spiser middag på Il Casone
Overnatning: Il Casone hvortil bagagen er blevet kørt.
M/A
 
Dag 4   sidste vandredag med stigning op til 2000 meter
Efter morgenmaden forlader vi Il Casone og går op på højderyggen. Det tager omkring en times vandring fra hotellet til toppen. Her vandrer vi i ca. 2.000 meter over havet med en ubrudt udsigt over både Toscana og Emilia-Romagna. Har man vandret i Skotland, vil dagens vandring vække mindelser. Efter et par timers vandring drejer vi ind i Orecchiella-nationalparken. Resten af dagen går vi nedad gennem
skoven til nationalparkens hovedkvarter, hvor der ligger en lille cafe. Her ringer vi efter vores chauffør, som kører os til Castelnuovo de Garfagnana.
Overnatning: Agriturismo Venturo hvortil bagagen er blevet kørt og hvor vi spiser om aftenen.
M/A
 
Dag 5 Castel Nouvo – København. 2. juni.
Efter morgenmad kører vi til Pisa for at nå fly kl. 1320 til München og videre til København hvortil vi ankommer kl. 2045.
 
I rejsen er inkluderet
4 overnatninger med morgenmad
Transfers i henhold til rejseplan
½ pension dag 2, 3 og 4
Bagagetransfer